Sådan får du mere overskud i hverdagen

hverdagen overskud tips trivsel

 

Du kender det sikkert. Hverdagen stryger afsted med arbejde, madpakker, vasketøj, børnenes lektier, legeaftaler, fritidsaktiviteter, og vi kunne blive ved. I sådan en hverdag kan det være let at miste overblik og overskud.

Det er findes ikke et quick-fix, der giver dig totalt overskud i en ellers presset hverdag. Men der findes en række tips til, hvordan du kan få lidt mere tid til de ting, som giver kulør til dagligdagen.

Her får du 3 konkrete råd til, hvordan du kan få lidt mere overskud i hverdagen.

 

Nyd de små ”store” øjeblikke

Ideen om, at alt skal være anderledes, og at der slet ikke er pres på hverdagen, er måske et glansbillede, som slet ikke er realistisk – eller ønskeligt. Du kan med fordel begynde at lægge mærke til de øjeblikke i hverdagen, der faktisk allerede er guld værd. Når dit barn putter sig ind til dig i sofaen, når du i 5 minutter kan nyde en stille kop kaffe i solen, eller når du faktisk fik løbeskoene på – også selv om det måske kun blev til 2,5 km.

Jo mere du øver dig i at lægge mærke til disse øjeblikke, jo flere af dem vil du også opleve.

 

Træk vejret

Når vi lever en hverdag med fuld damp på kedlerne, kommer vores krop også let op i et gear, der signalerer action, tempo og fart på. Det betyder konkret, at vores vejrtrækning bliver overfladisk og det sætter igen en masse processer i gang i kroppen. Det er fornuftigt, hvis vi f.eks. har en deadline, men ikke hvis det er hele tiden.

Øv dig derfor i at trække vejret helt ned i maven. Det kan både være 3 dybe vejrtrækninger ved skrivebordet på arbejde – eller det kan være en kort pause, hvor du f.eks. sætter en meditation på, som guider dig til fokus på vejrtrækningen.

 

Vær tro mod dig selv

Det kan godt dræne dit overskud, hvis du konstant laver noget, der måske ikke lige stod øverst på din ønskeseddel. Hvis du pligtskyldig stiller op, hver gang familien, arbejdet, skolen, foreningen kalder. Vi kommer nok ikke uden om praktiske gøremål som opvask og madlavning, men alt det andet, du fylder i din hverdag, kan du godt påvirke i en retning, som er ”dig”.

Men det kræver, at du også bruger tid og energi på at finde ud af, hvad der faktisk giver dig energi og glæde. Det behøver ikke være en langsommelig proces, men brug lidt tid på at reflektere over, hvad du finder glæde i, hvad du trives med. Og lige meget om det så er havearbejde, kreative sysler eller frivilligt arbejde i en forening, så prøv at lave tid til det. Og sig med god samvittighed fra til det, som ikke bidrager til dit overskud.

Nysgerrig efter mere, så hent min gratis guide med 3 øvelser, der giver flere smil i hverdagen.

Har du lyst til at arbejde mere med de små skridt imod mere trivsel og overskud i hverdagen, så er mini-kurset 10 dage til Overskud i hverdagen måske noget for dig.

 

Minikursus - 0 Kr

Sådan tiltrækker du de gode arbejdsopgaver.

På 4x10 minutter kan du være på vej til dit drømmejob - helt uden at skifte arbejde.

Lander i din indbakke, hvis du melder dig til her.

Du kan altid afmelde dig igen, og jeg sender ikke spam.